UPNOW Danmark er en dansk forening med CVR Nr. 43060791. Foreningen har bopæl i Odder.


UPNOW producerer info-dokumentarer og individuelle præsentationsfilm i dokumentarstil for virksomheder.


Siden 2016 har vi som "UPNOW Costa Blanca" i Spanien produceret 28 TV-dokumentarer om området, som alene på YouTube har haft over 1,2 millioner visninger. Vi kom op med et nyt koncept, hvor vi fortæller interessante historier om byerne på Costa Blanca gennem de mennesker, der bor og arbejder der. Vi kalder serien "Costa Blanca – The place to live and visit", hvor du kan se og høre historier om mennesker, der har valgt Costa Blanca som deres hjem. Vores målgruppe er det internationale samfund på Costa Blanca, men i særdeleshed også dem som rundt om i verden er interesseret i området i Spanien.


Konceptet på dokumentarserien overfører vi nu til danske forhold i UPNOW Danmark og gennem alle de gode historier og anekdoter, som folk vil bidrage med, hjælper vi med at promovere danske byer, virksomheder og kulturelle institutioner til besøgende, danske og udenlandske turister og folk der bor og er interesseret i området. Info-dokumentarerne vil være med dansk tale og blive markedsført online..


Foreningen UPNOW Danmarks formål er at udbrede kendskabet til forskellige områder og lokaliteter i Danmark ved at iværksætte initiativer der informerer og dokumenterer livet der, bl.a. via produktion af info-dokumentarfilm, der for hovedparten sponsoreres af de medvirkende virksomheder og kulturaktører. Udover offentlige premierevisninger, vil dokumentarerne om muligt vises på TV og være tilgængelige i digital form online på bl.a. YouTube og blive integreret på relevante hjemmesider online. Målgruppen er personer som er interesseret i det område der er i fokus i de enkelte produktioner. Det kan være forbrugere og virksomheder samt både danske og udenlandske turister. Foreningen driver også kursus- og foredragsvirksomhed indenfor personlig udvikling og kunst og tilbyder undervisning og rådgivning. Foreningen varetager produktion, markedsføring og salg af billedkunst, musik og film og udgiver både digitale og fysiske medier og publikationer. Foreningens formål er desuden at sikre kvalitet, forskning og videreuddannelse inden for samme områder.


UPNOW Danmarks formand er Theo Newton, som også er filmproducent i foreningen.